DRCMU 1 og 2

DRCMU 1 & 2 2009/2010 

Så er vi kommet godt igen med indendørssæsonen denne vinter. 

Sæsonens andet løb i DRCMU-serien var henlagt til Århus, den sidste weekend i november. 

To uger før var der åbningsløb i Tinglev.

Jeg havde egentligt ikke de store forventninger til denne sæson. Stort set alle har opgraderet materiellet den seneste tid, og med skiftet til LiPo og 17.5 var bowlet blandet endnu en gang.Så målsætningen med min S400 var ikke de store. Kunne jeg blot holde mig i A-finalerne i Super Stock, og lægge billet ind på en plads i Top 5 ville jeg egentlig være ganske godt tilfreds. 

Jeg havde forsøgt at forberede mig så godt som muligt, men test og træning med LiPo og 17.5-motorerne var desværre udeblevet. Så træningen om lørdagen op til det første løb i Tinglev, blev min debut med begge dele sammen i bilen.

 Overraskende for mig selv, fandt jeg hurtigt en god gearing, med fokus på allround speed, og mit start-setup viste sig at være værd at bygge videre på. Jeg fokuserede ikke så meget på tiderne, men når jeg skulede til dem, lå de i den fornuftige ende af feltet. Det kunne se ud til mere end forventet.

Træningen viste dog et mindre problem omkring bagenden af min S400. Manglende temperatur i bagdækkene gjorde bagenden ustabil og til tider utilregnelig.

Til den sidste træning søndag morgen, blev dækvarmene hevet frem og dækkene varmet op til 40 grader. Det hjalp! På de første omgange havde bilen så meget greb, at den væltede. Vildt!

Men efter 5 minutters rundfart på banen i det sønderjyske var bagdækkene tilbage til sædvanlig temperatur = kolde.

 I kvalen gik det OK. Jeg kørte relativt ustabilt, men lagde gode tider ind. I alle tre runder kostede ture på skildpadderne desværre bare alt for meget tid. Og alligevel var jeg i stand til at sætte bilen på start plads tre i A-finalen.

En anelse overraskende for mig selv, men virkelig rart at det så positivt ud. Målsætningen blev opjusteret lidt. Nu var det podiepladser der gjalt.

 I finalerne i Tinglev, gik det ikke helt som planlagt. Med 17.5 er der ikke power til at lave gode overhalinger. Der skal køres 110 % med hovedet og lure fejlene – inden de er der – fra modstanderne. Jeg fik desværre rig lejlighed til at prøve dette.

I de to første finaler, ramte Søren Jeppesen mig inde i midten af banen på første omgang. I den først finale blev jeg sat helt tilbage sammen med Søren og kunne ikke komme længere op end midt i feltet. I anden finale røg vi knap så langt ned, men lavede selv et par fejl i min jagt op igennem feltet. Nåede så også at have en fed dyst med Frederik Larsen, som jeg forsøgte et par gange på, inden jeg kom den lange vej uden om i partiet efter langsiden, inden svinget endelig gik min vej og jeg kunne gennemføre overhalingen. Tog 4. pladsen i denne finale.

I den sidste finale kom jeg igennem første omgang uden at blive ramt, og fik hurtigt lagt pres på Palle Hornum i spids, der desværre allerede havde vundet de to første finaler. Alligevel fik jeg ikke mulighed for at kæmpe rigtigt med Palle, da jeg måtte ned og runde 4. pladsen, efter Thomas Larsen havde været lidt nærgående kort inde i den sidste finale. Jeg fik dog kæmpet mig tilbage og forbi igen og kunne køre hjem som toer.

 Samlet gav det desværre kun en 4. plads. Ikke helt hvad der var tanken efter de indledende. Og jeg havde så afgjort speeden til at plads på podiet. Bare ærgerligt der skulle bruges tid på at køre sig op igen.

Men et godt signal at tage med, at bilen og jeg var godt med trods alt.

 To uger efter var det som sagt tid til anden afdeling hos klubben i Århus.

Næsten som vi plejer, var det på deres bane på Strandskolen. En lille tæt bane der altid drejer meget. Denne gang ingen undtagelse.

Mange frygter at tager hen i løvens hule, hvor der altid er mange fra den lokale klub der hurtigt. Jeg har det på samme måde, men kan faktisk ikke huske om jeg i nyere tid er taget fra Århus uden metal… Så noget positivt sker der dog.

 Træningen gik nemt i løbet af lørdagen. Ganske få ændringer på min S400 i forhold til sidste race. Arbejder meget med bagendens styring, og fandt et godt kompromis. Tiderne blev igen gemt væk under træningen, og jeg fokuserede på min egen fornemmelse af bilen. Tiderne viste derimod igen at det skulle gå hen og blive mindst lige så tæt som i Tinglev.

Den sidste træning søndag morgen viste samme tendens, og for mit eget vedkommende så det fornuftigt ud. Jeg lå ca. samme sted som ved sidste løb.

 Da vi var syv biler i heatene, og med den korte bane, blev vi startet meget hurtigt i første runde. Det er både godt og skidt. For mig gik det hen og blev godt. Palle rullede og jeg fik hurtigt krogen på Mike Hansen, og lod ham trække mig rundt, indtil han lavede en fejl, og så tæskede jeg den bare til mål. Resultatet blev en rundesejr, og det blev også de hurtigste fem minutter i kvalen. Så en super start.

I anden runde kom jeg væk fra start, men kom til at køre alt for kantet og var på skildpadderne alt for mange gange. Var kun femmer i runden.

I den sidste runde kom jeg godt fra land og fik et godt træk op igennem feltet. Halvvejs var jeg i front og havde god margin, men i det sidste minut fejlede jeg grelt og tabte over et par sekunder i alt. Blev alligevel treer i runden – ét sekund efter Palle – der dermed kunne tage sin anden TQ i træk. Rigtigt ærgerligt, da jeg dermed havde haft den lige under næsen, med både set og mach bold, uden at udnytte dem.

Kunne alligevel sætte startnummer to på bilen. Frederik Larsen var treer.

 I finalerne blev det en kamp mellem Palle og jeg.

I den første finale kommer vi godt af sted. Resten af feltet vælger næsten synkront at bruge Frederik som stopklods til første sving. Sund for ham. Jeg lægger pres på Palle og søger hullerne kompromisløst, men ikke hasarderet. Så jeg få testet bremsen en del. Palle dækker godt af og jeg får ikke rigtig en rytme. Ca. halvvejs laver Palle en lille fejl og er på padderne og jer kan glide inden om. Jeg laver et lille hul og føler jeg har kontrol over situationen. Med ca. et minut tilbage kommer Jens Otto Frederiksen desværre til at spille en afgørende rolle, da han på langsiden går på tværs som jeg kommer ned af langsiden. Jeg kan ikke undgå ham og må en tur i banden så Palle kan gå forbi igen. Jeg kommer med og prøver at komme tæt nok på til et angreb i de sidste sekunder, men når det ikke.

I anden finale kommer de fleste med rundt i første sving. Også Frederik, så den første del af finalen er det tre perler på snor. Virkelig tæt race. Frederik ser dog ud til at besinde sig, og bakker vist lidt af, men er stadig tæt nok på til hurtigt at kunne slå til. Han får dog lagt den på taget og jeg har helt ro til at finde pladsen forbi Palle. Ca. halvvejs har jeg fundet et par steder og forsøger at finde den rigtige linje ind for det optimale angreb. Jeg dykker hårdt ind i svingene inden langsiden og Palle når ikke at reagere for det er for sent. Han forsøger at lukker men jeg er så langt oppe på siden af ham, at hans karros krøller lidt ind på hans hjul og bilen hopper ud af svinget. Jeg får derfor et hul og kan kontrollere heatet hjem til sejr. Palle kommer ind som toer.

I den sidste finale er alt åbent endnu. På papiret skal Palle dog vinde, da jeg har en hurtigere sluttid fra den finale jeg vand. Igen en god start for de forreste. Jeg lægger hurtigt pres på Palle og håber Frederik lige skal finde rytmen inden han begynder at angribe. Det går som håbet og på 5. omgang går Palle hårdt på nogle padder og hopper langt uden for sporet. Jeg tager fronten med Frederik ikke langt efter. Palle kæmper hårdt for at komme igen. Jeg køre heatsejren hjem uden det store pres.

 Samlet giver mig sæsonen første sejr. En herlig fornemmelse og et godt boost til selvtilliden, at holde jule-ferie på, inden de næste opgaver kalder i januar.

Med dette resultat er jeg samlet nr. to i DRCMU Super Stock-mesterskabet, fire point efter Palle Hornum, men kun ét ned til Mike Hansen. Så de sidste to løb i serien skal nok blive spændende!

En stor tak skal lyde til AR Racing Electronics, Serpent MRC, Xceed samt Nordea Bank.

Tak for jeres opbakning.

Nicolai Nielsen Århus

Nicolai Nielsen Århus1